Hjem til sne og tøvejr

Så er jeg igen hjemme på klippeøen, hvor jeg blot må konstatere, at foråret endnu ikke rigtig har bidt sig fast. Dog smelter sneen nu i stride strømme på grund af regnvejret og luften er dejlig mild. Nu mangler vi bare lidt sol til at sætte kulør på det hele.

Når jeg kikker på min egen New Zealandske hør får jeg lidt dårlig samvittighed over at have bragt denne fine plante til Danmark (fra England). Jeg kan jo se den ikke rigtig trives i øjeblikket – for nu at sige det pænt. Spørgsmålet er om den i det hele taget overlever.

Det håber jeg selvfølgelig, ligesom jeg håber, der kommer tilstrækkeligt med tilmeldinger til New Zealand rejsen, så den bliver gennemført tiul november.

Jeg fik trods alt kun set haverne, ikke nogen af de seværdigheder som de fleste bare MÅ opleve, når de kommer til New Zealand. De er lang ind i programmet til november, men dem havde jeg desværre ikke tid til at se i denne omgang.

Fra Dunedin til Christchurch

Morgenen startede med et besøg i Dunedin botaniske have, der lå lige ved siden af hotellet. her blev jeg vist rundt i næsten 2 timer af Barbera, der står for udviklingen af de forskellige områder i parken. Lige nu var de i fuld gang med at anlægge en middelhavshave.

Dunedin er en af New Zealands sydligste byer, og de får da også både sne og frost om vinteren, selv om den aldrig bliver slem. Men efteråret er så småt ved at vise sig hernede. Bl.a. kan det ses på hjertetræerne, der er ved at få gule blade.

Kinesisk Have
Midt i byen ligger også en kinesisk have. Den er ikke med i programmet, men jeg gik alligevel ind for at se hvordan den så ud. Det bliver nok aldrig en havetype jeg kommer til at falde for, men det er alligevel imponerende at se deres bygningskunst og der var også en sød kinesisk pige, der lavede en glimrende te.

Pilehaven
The willow garden ligger på vej til lufthhavnen, så der var jeg inde og hilse på Fran, der viste rundt i hendes private paradis. En ganske stor have, som hun passer helt selv med lidt hjælp fra manden til det grove og to hunde, der villigt pløjer alle bedene op hvis de får lov.

Fran tager imod ved havelågen. Det var dejligt at besøge en privat have ovenpå alle de hel- og halvoffentlige anlæg. Kaffe fik jeg også.

Det er en meget varieret have med både vilde og mere friserede og blomstrende områder.

Sidste levende indslag er fra Christchurch, hvor klokkerne ringede solen ned. Og hermed kommer der ikke flere billeder fra New Zealand, for i morgen går turen tilbage til Bornholm.

Parker og pingviner

Her ser du overgartneren fortælle om hvorfor Pseudopanax’en har smalle stikkende blade, mens den er ung og mere runde blade som fuldvoksen. (Det er fordi den nu uddøde – og meget store- fugl Moa’en ikke skulle spise træet inden det fik en chance for at vokse op).

Dagens sidste punkt var besøg i naturreservatet for den guløjede pingvin. Det var der ikke meget havebesøg over (og dog lærte jeg lidt nyt om den New Zealandske hør), men der skal også være tid til andet end haver. Og det var en stor oplevelse at se de små fyre i deres naturlige element, som overraskende nok (for mig i hvert fald) var en skov! Men de er altså en tur i havet hver dag!

For enden af halvøen var dette skilt. Hertil og ikke længere. (et naturreservat for albatrosser) Det gælder desværre også for mig. Fra nu af går turen hjemover. Først med et stop i Christchurch - igen, og siden direkte mod Bornholm.

Botanisk Have Christchurch

I dag gik turen til Dunedin, men da det først var hen på eftermiddagen, var der godt til til at se den botaniske have i Christchurch. Dvs, "god tid og god tid". Hvis jeg skulle have nærstuderet alle planterne, kunne jeg godt være blevet et par dage ekstra, men jeg fik dog et fint overblik over haven og taget en masse billeder af planter og blomster, så jeg kan kikke nærmere på dem, når jeg er hjemme igen.

Selv om det blev en varm dag, er der alligevel tegn på at efteråret er på vej til Christchurch.

Midt i haven er rosenhaven, der stadig står flot foran det store drivhus.

Sejllads på floden Avon. Så kan det næsten ikke blive mere britisk.

Folk nød søndagen i fulde drag oven på den våde lørdag.

En maler slår både streger og sig selv løs på plænen foran museet.

Selv laksen bliver serveret med blomster.

Turen til Dunedin gik glat, og der blev der lige tid til en tur ind til den ottekantede plads i centrum, mens mørket lagde sig over byen. (Flot lys på den gamle bygninger, men desværre lå kameraet på hotellet). Snakkede med Birgitte hjemme i Dk, der lige var stået op, nu hvor dagen er ved at være gået her. Mærkeligt at tænke på.

Ellerslie Flowershow

Dagen blev brugt på der stort anlagte Ellerslie International Flowershow i Hagley Park. Det er som andre store flowershows anlagt med mange flotte og spændende temahaver foruden et utal af blomsterarrangementer, salgssteder og boder, der sælger alt til haven hørende og ikke-hørende. Samtidig med en masse underholdning for hele familien.

Min tid blev nu mest brugt på de 16 temahaver samt nogle af de ekstra haver fra arkitektstuderende. En ekstra bonushave var Maori-haven, hvor nogle lokale maori-folk (polynesiske ”indfødte”) havde lavet en have, der fortalte om deres kultur, og hvordan de opfatter Hele New Zealand som én stor have.

En af temahaverne var en "børnehave" holdt i glade farver og med masser af aktiviteter for børnene.

Der var masser af optræden på hele udstillingsområdet, bl.a. denne levende blomst.

I skulpturhaven fandt jeg denne meget levedende gorilla flot udført i gammel skrot.

Blandt de mere kreative indslag var dette klatrestativ med indbygget jordbærbed, der nok kan få børnene til at bevæge sig  - helt uopfordret.

Efter flowershowet var det tid til at skifte hotel, så jeg kom til at bo på det hotel vi efter planen skal være på til november. Det var desværre fyldt op i går, da jeg ankom til Christchurch. "The Chateau in the Park " er et stort hotel, der meget passende ligger i udkanten af den store Hagley Park, hvor udstillingen og den botaniske have ligger. der er også en fin lille have der hører til hotellet.

Landskabshave ved Christchurch

I dag gik turen til Christchurch. Og det viste sig at være dagen, hvor efteråret meldte sit ankomst på disse kanter.

Inden da nåede jeg en morgentur i parken og langs havnepromenaden i New Plymouth. Det var helt trist at skulle afsted fra byen.

I Christchurch blev jeg hentet af Michael Merrylees, der i silende regn kørte mig ud til Brooadfields New Zealand Landscape Garden. Her blev vi vist rundt af den energiske haveejer. Der sammen med et par andre mænd på skift passer den godt 4 hektar store have ved sammenlagt 40 timers arbejde om ugen. Godt gået for så stor og veltrimmet et haveanlæg.



Resten af dagen var "fri leg" som jeg i anledning af vejret benyttede mig af at gå i den lokale boghandel som var særdeles veludstyret med mange gode bøger, læsestole og det hele. Jeg har allerede købt en stor og tung plantebog hernede og vil ikke slæbe på flere. Men jeg fik noteret mig et par titler jeg kan bestille over nettet, når jeg kommer hjem.

Og så var der også et stort flot museeum, der igen viste sig at indeholde et slag herbarie. Denne gang med planter fra L.A. SAMT en enkelt akvarel af blomster fra Italien. Så jeg holder mig lidt emnet.

Haver og Parker i Taranaki

Dagens første stop var i byens park, Pukekua Park, som nærmest er en tæmmet jungle med store træbregner, der danner karakteristiske profiler i det grønne landskab. Jeg fik en guidet tur i parken af overgartner Chris Connolly og en af drivhusgartnerne viste mig rundt i deres drivhuse, der er gravet ind i bjerget, så det har en passende kølighed året rundt.

Herefter fik jeg lov til at gå alene ned på den nye havnepromenade og bl.a. se Govett-Brewster Art Gallery, så det ikke blev haver det hele, som den lokale turistchef sagde. Her var dog en fantastisk sjov udstilling af en mand, der havde lavet et herbarier over plastikplanter han havde fundet rundt omkring i verden. Meget videnskabeligt stillet op og med snørklet håndskrift, som var han en af Linnés disciple. Så det kom alligevel til at handle om planter.

Efter frokosten fik vi overtalt Andrew til også at køre mig forbi Tupare-haven selv om den egentlig ikke var med på programmet. En fantastisk flot og veltrimmet have i bedste engelske havestil. En tidligere privat have, der nu er overtaget og bliver passet af "regionskommunen."

På vej til dagens sidste have gjorde vi lige en afstikker til ”Frodo-skoven” med Dawson vandfaldet. Hele dagen truede det med regn afbrudt af perioder med højt sol. Men det lykkedes aldrig at se toppen af Mount Egmont / Taranaki. Der blev ved med at hænge en sky over toppen hlel dagen.

Vi sluttede af i den tidlige private, nu offentlige: Hollards Haver.

En stor, lidt vildvoksende parkhave, hvor overgartner Greg blev ved med at sige: I skal komme her i foråret, I skal komme her i foråret. Så er her fyldt af blomstrende rododendron, primulaer osv. Helt fantastisk. Jeg kan næsten ikke vente.

Afsted til Taranaki

I dag fløj jeg så til New Plymouth, men inden da var jeg lige omkring Highwic, hvor der i 1800 tallet boede en rig mand med 21 børn (og en kone vel også - mindst).
Haven var hurtigt overset, men det var et fint lille - 21 børn !-  træhus i nygotisk amerikansk stil, som var det hotte dengang.

I New Plymouth blev jeg hentet af Andrew, der straks kørte mig ud til Puketi Rhododendon Gardens. 320 hektar juglelignende park, der passes af kun 4 mand. Solen bankede ned og det var svært at forestille sig at der årligt falder omkring 4500 mm nedbør på de kanter.

Parken var imponerende, selv uden de mange rododendron i blomst, og vi fik en fin tur rundt i området.

Jeg fiok desværre ikke taget så mange billeder, det var der ikke rigtig mulighed for, men jeg tog lidt video som jeg lægger på senere. Jeg så billeder fra haven i blomstringssæsonen. Det så RIGTIG flot ud. www.puketi.org.nz

Herefter kørte vi tilbage til byhen og var inde og se byens stolthed Puke Ariki, der er en kombineret turistinformation, museeum og bibliotek. Angiveligt det første i verden af den slags. Det hele var meget flot sat op. Centret dækker hele det område der hedder Taranaki, der er domineret af den store vulkan Mount Egmont,  og de naturområder der findes omkring den. Området tiltrækker mange turister fra hele verden.

Vi sluttede af i den private have Te Kainga Marire, hvor et ægtepar gennem 40 år har opbygget en smuk naturhave, med planter fra New Zealand.

Flot, ikke. Haven ligger i et helt almindelig parcelhuskvarter, næsten som vi kender det hjemme fra Danmark, men når man træder ind i haven er man virkelig kommet ind i en hlet anden verden.

Hjemmeside: www.tekaingamarire.co.nz

Haver i Auckland

Dagen blev brugt på at se på haver i Auckland og omegn. Første stop var Winter Garden, der består af to flotte drivhuse og et "Fernery" altså en bregnesamling. Især træbregnerne, der er ægte New Zealændere er flotte at se på.Intet drivhus uden Lotuspond!

The Fernery

Sommerblomster i et  af drivhusene

Kødædende planter var der også.

EDEN GARDEN

Næste stop var Eden garden, der er en gammel grusgrav, der er blevet sat i stand af en gruppe ildsjæle. Haven bliver passet ved hjælp af frivillig arbejdskraft, og der var en rigtig britisk stemning på stedet. Med energiske damer der gik rundt og sagde Thank you my dear! hele tiden.

Damerne i aktion

Fin cafe var der også, og jeg forsøgte at være sund med rødebedesalat og spirunella smooothie. Lækkert!

Knapt så lækkert var der i Rosenhaven, hvor de var ved at sprøjte alle roserne og omlægge haven. Tilsyneladende sprøjtede de med Round UP!! Det ser altså ud til, at de mener det alvorligt med den omlægning.

For enden af rosenhaven er der til gengæld en fin udsigt over Auckland Skyline, så den tog jeg også lige med.

BOTANISK HAVE

Den botaniske have ligger ca. 25 km uden for byen, men er bestemt turen værd. Det er et meget moderne informationscenter med endnu en god cafe. Og så er haven meget pædagogisk opbygget med fine beskrivelser af de forskellige planter og samlinger.

Her et skilt, der beskriver de 3 mest gængse træbregner i New Zealand.

Store flotte træer hører også med til enhver botanisk have. Her er det de velduftende kamfertræer. desværre kom duften ikke med på billedet.

Det er opbygget forskellige New Zealandske naturtyper med hjemhørende planter.

Mange spændende blomster er der også. Jeg har desværre allerede glemt navnet på denne sag, men det er noteret ned, hvis nogen vil vide det!

Der er flere forskellige små temahaver. her kryddderihaven med en fin rosenportal.