fredag den 19. marts 2010

Hjem til sne og tøvejr

Så er jeg igen hjemme på klippeøen, hvor jeg blot må konstatere, at foråret endnu ikke rigtig har bidt sig fast. Dog smelter sneen nu i stride strømme på grund af regnvejret og luften er dejlig mild. Nu mangler vi bare lidt sol til at sætte kulør på det hele.

Når jeg kikker på min egen New Zealandske hør får jeg lidt dårlig samvittighed over at have bragt denne fine plante til Danmark (fra England). Jeg kan jo se den ikke rigtig trives i øjeblikket – for nu at sige det pænt. Spørgsmålet er om den i det hele taget overlever.

Det håber jeg selvfølgelig, ligesom jeg håber, der kommer tilstrækkeligt med tilmeldinger til New Zealand rejsen, så den bliver gennemført tiul november.

Jeg fik trods alt kun set haverne, ikke nogen af de seværdigheder som de fleste bare MÅ opleve, når de kommer til New Zealand. De er lang ind i programmet til november, men dem havde jeg desværre ikke tid til at se i denne omgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar