Fra Dunedin til Christchurch

Morgenen startede med et besøg i Dunedin botaniske have, der lå lige ved siden af hotellet. her blev jeg vist rundt i næsten 2 timer af Barbera, der står for udviklingen af de forskellige områder i parken. Lige nu var de i fuld gang med at anlægge en middelhavshave.

Dunedin er en af New Zealands sydligste byer, og de får da også både sne og frost om vinteren, selv om den aldrig bliver slem. Men efteråret er så småt ved at vise sig hernede. Bl.a. kan det ses på hjertetræerne, der er ved at få gule blade.

Kinesisk Have
Midt i byen ligger også en kinesisk have. Den er ikke med i programmet, men jeg gik alligevel ind for at se hvordan den så ud. Det bliver nok aldrig en havetype jeg kommer til at falde for, men det er alligevel imponerende at se deres bygningskunst og der var også en sød kinesisk pige, der lavede en glimrende te.

Pilehaven
The willow garden ligger på vej til lufthhavnen, så der var jeg inde og hilse på Fran, der viste rundt i hendes private paradis. En ganske stor have, som hun passer helt selv med lidt hjælp fra manden til det grove og to hunde, der villigt pløjer alle bedene op hvis de får lov.

Fran tager imod ved havelågen. Det var dejligt at besøge en privat have ovenpå alle de hel- og halvoffentlige anlæg. Kaffe fik jeg også.

Det er en meget varieret have med både vilde og mere friserede og blomstrende områder.

Sidste levende indslag er fra Christchurch, hvor klokkerne ringede solen ned. Og hermed kommer der ikke flere billeder fra New Zealand, for i morgen går turen tilbage til Bornholm.